WeBible

1 - Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

2 - Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?

3 - Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,

4 - dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft —

5 - Men nu det gælder dig selv, saa taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!

6 - Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Haab?

7 - Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?

8 - Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og saar Fortræd, de høster det selv.

9 - For Guds Aand gaar de til Grunde, for hans Vredes Pust gaar de til.

10 - Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slaas ud;

11 - Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løveungerne spredes.

12 - Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken

13 - i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;

14 - Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;

15 - et Pust strøg over mit Ansigt, Haarene rejste sig paa min Krop.

16 - Saa stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det saa ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:

17 - »Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?

18 - End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,

19 - endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!

20 - De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslaas uden at ænses, for evigt gaar de til Grunde.

21 - Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom.